Assumption Convent Schools
Bangkok, Thailand.
Holder fast i traditionerne på vej mod fremtiden.
Assumption Convent Schools i Bangkok i Thailand blev grundlagt i begyndelsen af det 20. århundrede og har for nylig fejret sin 120-års fødselsdag. Selvom traditioner er en vigtig del af skolens grundværdier, er tilgangen til undervisningen meget moderne. Skolen har udstyret hver elev med en iPad, og det har gjort det muligt for lærerne at bygge videre på og udvide det påkrævede pensum fra Undervisningsministeriet og skabe opgaver, der er dybt engagerende. Denne tilgang gør eleverne ivrige efter at lære, og de forlader skolerne godt rustet til at takle de udfordringer, fremtiden måtte bringe.
Assumption består af to dele: Elever på mellem- og gymnasieniveau går på Assumption Convent School, og elever på folkeskoleniveau går på Assumption Convent Silom, der ligger et par gader væk. Fra og med første klasse bruger eleverne iPad i undervisningen som supplement til eller i stedet for traditionelle lærebøger eller undervisningsmaterialer. Som en forælder fortæller: “Børn kan vælge, hvilke apps de vil bruge, og forældrene kan holde øje med, hvad de laver. Det er en virkelig stor fordel. Med så mange undervisningsapps på iPad og konstante opdateringer er oplysningerne meget mere relevante end i traditionelle lærebøger.”
Vi følger fortsat pensumstrukturen, som er baseret på de retningslinjer, der er fastlagt af Undervisningsministeriet. Vi har bare ændret tilgangen, både i forhold til hvordan vi bedømmer eleverne, og hvordan eleverne få mulighed for at vise deres færdigheder.
Skolerne bruger en forældrefinanceret tilgang med en iPad til hver elev, og underviserne integrerer teknologien i deres undervisning. Funktioner som AirDrop bruges til at dele materialer med eleverne, og apps som Apples Klasseværelse hjælper med at holde eleverne fokuserede på den aktuelle opgave. Eleverne bruger en række forskellige apps til at vise, hvad de har lært, lige fra Freeform i økonomi til iMovie i kinesisk, Pages i naturvidenskab og Keynote i teknologiforståelse. Lærerene kan fremvise materialer på klassens Apple TV, dele egne eksempler og vise elevernes arbejde for at inspirere andre i klassen. “Før var vi traditionelle undervisere, der stod foran tavlen. Nu giver vi eleverne nogle oplevelser, der hjælper dem med at skabe deres egne projekter og opnå erfaringer på mange måder”, siger Khunnaphat Sangklom, der er ansvarlig for elevernes velbefindende på Assumption Convent School.
-
Assumption Convent Schools opfordrer til aktiv læring gennem lederskab, samarbejde og kreativitet. -
I en fysiktime på folkeskoleniveau bruger eleverne iPad til at undersøge massen af forskellige frugter. -
Søster Françoise Jiranonda, der er forstanderinde på Assumption Convent School, siger, at iPad har hjulpet eleverne med at lære mere og hurtigere, samtidig med at kultur og traditioner bevares.
Lærerne er hurtigt kommet i gang med at undervise med iPad, selv dem, der i starten var lidt skeptiske, fordi den intuitive grænseflade gør det nemt, og gratis professionelle læringsressourcer som Apple Teacher hjælper underviserne med hurtigt at tilegne sig færdigheder. “I begyndelsen var jeg ærligt talt lidt skeptisk og tvivlede på, at jeg kunne klare det,” fortæller Phun-orn Meesawong, der underviser i thai på Assumption Convent Silom. Jeg var positivt overrasket over at se, at selv helt unge elever kunne bruge iPad effektivt. De var ikke svære at bruge, og da jeg fik min første iPad, tænkte jeg virkelig: “Det her er lige et værktøj for mig”. Hun fandt ud af, at eleverne udviste større interesse og havde det sjovere, når hun integrerede iPad i sin undervisning, hvilket gjorde det muligt for hende at komme hurtigere igennem materialet og løfte undervisningen.
Eleverne kan skabe, få nye idéer og tænke selvstændigt. De kan dele, samarbejde og deltage i grupper. iPad hjælper dem med nemmere at forstå komplekse emner – og de kan tage den med overalt.
iPad har hjulpet eleverne med at opnå en dybere forståelse af deres fag, forklarer Marilou Manalili, der er engelsklærer på Assumption Convent Silom. “Vi får det bedste frem hos vores elever gennem kreativitet, samarbejde, kommunikation og selvstændig tænkning. Og i fremtiden vil alle de her aktiviteter hjælpe dem med at løse de problemer, de måtte støde på.” Forstanderinden på Assumption Convent School, søster Françoise, er enig: “Teknologien har virkelig hjulpet eleverne med at lære mere og hurtigere. Vi har set store positive forandringer, der gavner både lærere og elever. Vi bruger iPad til at styrke vores traditioner og kultur og samtidig give eleverne en bedre og mere spændende undervisning.”